Vejledning Onion 2045

Jeg er kun øvet i at sy, så nedenstående billeder viser bare, hvordan jeg greb slids og krave an på Onion 2045 - det er slet ikke sikkert, at det er den rigtige måde...

Slidsen

Stryg viseline på bagsiden af slidsen og læg slidsen ret mod ret på forstykket.

Kridt en streg, hvor slidsen skal være. Sy tæt langs stregen på begge sider. (Der skal være plads til, at du kan klippe kridtstregen uden at klippe stingene).

Klip fra hals og ned til spidsen af syningen. Stop nogle mm fra spidsen. 

Vend slidsen ind i overdelen og pres med strygejern. Du kan evt. sy en stikling langs slidsen fra retsiden, så den bliver liggende.

Kraven

Stryg viseline på bagsiden af begge kravestrykkerne.

Sy kravestykkerne sammen ret mod ret, lad nederste del være åben. Klip hakker langs øverste kant (så kraven kan vendes uden buler). Pres kraveåbningens ene lag, som vist på billedet. (Foldes 1 cm, hvis du syr med 1 cm sømrum).

Vend kraven, sørg for at få hjørnene trykket ud og pres med strygejernet. Lav en stikling tæt på kanten, som vist på billedet.

Den ikke-foldede del af kraven sættes på for- og bagstykke ret mod ret. Sy delene sammen.

Vend det hele på vrangen og buk kraven op. Sy den foldede del af kraven på for- og bagstykke. Sy gerne nogle midt i eller nogle mm under sting fra første kravekant, så de første sting her bliver skjult. (Du undgår således 2 rækker sting indvending i kjolen, de kan dog ses, på retsiden, hvis man løfter op kraven).

Her prøver jeg vise, hvordan jeg først syr første del af kraven (1), bukker anden del af kraven (2) og syr ca. oveni første stikling (1).

Oversæt svensk

Søg danske og svenske ord. Resultatet kommer på begge sprog.

Dansk - Svensk
Oversæt engelsk

Søg danske og engelske ord. Resultatet kommer på begge sprog.

Dansk - Engelsk
Oversæt tysk

Søg danske og tyske ord. Resultatet kommer på begge sprog.

Dansk - Tysk
Syord.dk © 2018 - 2024